Hvordan man kommer godt igang med amningen

amningDet kræver tålmodighed når amningen skal igang. Mange oplever, at der kan opstå større eller mindre problemer med amningen, og nogle vil opleve at være frustrerede over dette og føle det som uoverkommeligt.  Hos nogle løber mælken til lige efter man har født, hos andre går der et par dage og hos nogle længere.  Det er vigtigt at du ikke bliver frustreret, hvis amningen ikke går som smurt lige i starten, det tager tid og kræver tålmodighed, både fra mor og barn.

Det er vigtigt at tro på sig selv. Tro på at amningen nok skal komme til at fungere. At få gang i amningen og mælkeproduktionen kræver tid og ro. Man skal slappe af for at få mælken til at løbe lettere til og du vil derudover nyde amningen mere, hvis du er afslappet. Nogle gange kan det være svært at få ro nok omkring sig til at få amningen godt igang.  I dag er man som førstegangsfødende oftets kun 2 dage på patienthotellet, så der er ikke meget tid til at få amningen igang.  Der er mange besøgende, så der er ikke så meget tid til hvile og tid til at få amningen igang. 

Har man mange bekymringer omkring, hvorvidt man kan finde ud af at amme og om man har mælk nok og man måske derved bliver stresset og opkørt, kan det påvirke amningen. Det kan påvirke nedløbsrefleksen. Dette kan afhjælpes ved ro, afslapning, lidt musik, en gåtur, lidt hvidøl/øl/vin. Noget som gør, at du kommer til at slappe af.

På barselsgangen eller patienthotellet kan du få hjælp til at få amningen godt igang. Personalet kan hjælpe dig med vejledning omkring f.eks.  ammestillinger, hvor ofte barnet skal lægges til, få barnet til at sutte rigtigt osv.

Gode råd til, hvordan du bedst kommer godt igang:

- Tro på dig selv- tro på at du sagtens kan.

- Læg barnet til hyppigt. Hver gang barnet bliver lagt til stimuleres brystet og mælkeproduktionen.

- Læg barnet til brystet når det er sultens (når barnet søger brystet)

- Find en god ammestilling. En stilling hvor du slapper godt af.

- Ha’ tålmodighed.

- Giv dig god tid HVER GANG du ammer dit barn.

- Husk at drikke væske (mindst 2 liter om dagen)

Barnet skal lære at sutte rigtigt:

Nogle børn sutter rigtigt med det samme, mens andre skal have lidt hjælp til det. Dette kan sygeplejersken eller en anden på barselsafsnittet eller patienthotellet hjælpe dig med.

Når barnet sutter forkert: Her har barnet kun selve brystvorten inde i munden. Herved kan barnet komme til at klemme på mælkekanalerne så de lukkes, og derved kommer der ingen mælk ud.

Når barnet sutter rigtigt: For at sutte rigtigt skal barnet have hele brystvorten ind i munden og meget at den brune område.

Som tidligere skrevet kan personalet på fødegangen, barselsafsnittet eller patienthotellet hjælpe dig med at få amningen igang. De tjekker/ hjælper også med at se om barnet har rigtigt fat i brystet.

Spørg personalet, hvis du har spørgsmål og husk:  Ingen spørgsmål er dumme spørgsmål.

 

Kilde: Bogen om barnet

 

Author: admin

Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>