I dag er der meget fokus på, at det mest optimale for barnet er, hvis moderen ammer barnet, da der er mange gode næringsstoffer i moderes mælk, som barnet har meget gavn af.  Men hvad med de kvinder, som ikke har mælk nok til deres barn. Det siges, at ALLE kvinder kan amme. For nogle løber mælken til lige efter fødslen, andre et par dage efter fødslen og nogle skal vente længere, måske et par uger.

Er det okay at gå over til at flaske sit barn, hvis man ikke har mælk nok? Hvor længe skal man give det en chance for at komme? Der er mange spørgsmål, som kan dukke op, hvis amningen ikke lige går som forventet.  Nedenfor vil jeg fortælle om de oplevelser jeg havde med amningen med mit første barn. Her gik det nemlig ikke som jeg havde forventet, og der dukkede en masse spørgsmål op..

Jeg havde en forventning om, at jeg helt klart skulle amme. Hvorfor ikke, det var da det mest naturlige for mig, men sådan skulle det ikke gå. Da jeg fik min lille guldklump, starteden jeg med at amme hende, men hun viste hurtigt tegn på at hun ikke fik nok at spise  og vi måtte igang med brystpumpe hver 3 time.  Sygeplejerskerne blev ved med at spørge om jeg da ikke havde brystspændinger og de mærkede og mærkede efter, men min mælk løb bare ikke til. Når jeg brugte brystpumpen kom der næsten ingenting ud, også selvom jeg gjorde alt for at stimulere, så mælken bedre kunne falde til (kropskontakt, hyppig amning osv, næse spray osv.) Jeg kunne ikke pumpe nok ud til min datter og efter 10 dage valgte jeg/vi sammen med børnelægen, at jeg skulle give mit barn flaske i stedet fr at amme.

Jeg fik 2 piller, som skulle stoppe det mælk jeg havde. Da jeg skulle til at tage den første, blev jeg pludselig i tvivl om det var det rigtige at “give op”. Jeg valgte at prøve en dag mere, men der kom ingen mælk. Flere læger og sygeplejersker sagde til mig, at det var helt okay at give sit barn flaske når man ikke havde nok mælk. De mente også, at jeg havde prøvet meget længere end mange, og da min datter havde tabt sig meget(over 10% af fødselsvægten) under forsøget på at amme, så var det et godt alternativ med flaske, så hun også kunne komme igang med at tage på igen. Jeg valgte at stoppe amningen og give flaske.

Jeg var utrolig ked af ikke at kune amme mit barn. Det kom bag på mig, at det egentlig betød så meget for mig, at jeg ikke kunne amme, men det gjorde det. Mange  spørgsmål dukkede op, og nogle gange fik jeg endda dårlig samvittighed. Jeg skal i dag tage mig selv i ikke at undskylde når folk spørger om jeg ammer, og jeg fortæller at det gør jeg ikke. Jeg kan altid høre mig selv sige, nej det gør jeg ikke for jeg havde ikke noget til hende. Men hvorfor skal jeg egentlig undskylde, jeg prøvede og det gik bare ikke.

I dag er jeg utrolig glad for at vi valgte at give flaske. I dag kan jeg se mange fordele, som jeg ikke kunne se dengang. Dengang tænkte jeg især på, at nu ville jeg ikke få den samme kontakt til mit barn, fordi jeg ikke skulle amme. Men allerede få dage efter vi startede med flaske, kunne jeg se, at selvfølgelig havde jeg det. Fordelene ved at give flaske synes jeg bl.a. er at vores datter kan blive passet og min kæreste kan også have hende, hvis jeg en aften skal besøge en veninde eller noget, jeg kan også se, hvad hun får at spise. Der er mange ting. Tror jeg har vænnet mig til at se alt det gode og positive ved det, for nu er det sådan, og så skal vi have det bedste ud af det. Og det har vi bestemt fået:-) Vi er super glade for flasken i dag:-)

Men ingen tvivl om, at amningen skal have en chance når vi skal have vores næste barn..

Andre spændende artikler:

1. Hvad har dit barn virkelig brug for af dig?
2. Mit barn har arp i hovedbunden, hvad gør jeg?
3. Fordele ved modermælkserstatning
4. Uge 28
5. Når dit barn starter i dagpleje