Sovestilling og varme:
Sundhedsstyrrelsen anbefaler (2009)at børn ligger på ryggen når de sover. Dette anbefales fordi det er med til at forebygge vuggedød hos børn. Når barnet skal sove, er det vigtigt at det ikke har alt for meget tøj på, det skal være sådan, at barnet ka bevæge sig. I den første tid, skal barnet ikke have en hovedpude. Du skal være opmærksom på, at der ikke ligger en bamse, pude, dyner eller andet en over hovedet og dækker barnet, når det sover. Barnet afgiver især overskudsvarme fra hovedet.
Når barnet bliver ældre og selv kan vende sig fra ryg til mave er der INGEN grund til bekymring, hvis barnet vender sig om og sover på maven. Det er helt naturligt.
Barnets hovedfacon:
Det er vigtigt at være opmærksom på barnets hovedfacon. Når dit barn er spæd er dets knogler bløde, og det betyder, at barnet hovedfacon påvirkes af den måde barnets hoved hviler på, når det ligger ned.
Nogle børn får en såkaldt favorit side. Hvis et barn altid ligger på ryggen med hovedet til den samme side, kan det få et fladt baghoved og udvikle skævt kranium. Du kan hjælpe dit barn og forebygge fladt baghoved ved at lægge barnet på ryggen med hovedet skiftevis til den ene og anden side. Du kan f.eks. bruge en barnevognsrand eller andet til at huskeog markere, hvordan barnet lå sidst.
Læg barnet på maven mange gange om dagen:
Når barnet er vågent bør det komme om og ligge på maven, også når barnet er helt spæd. Når barnet ligger på maven styrkes musklerne i nakken og ryggen, og samtidig forebygger det også fladt baghoved og nakke. Det er også en god ide at lægge barnet til at lege på siden. Støt barnet med en pude, et tæppe eller andet i ryggen.
Andre spændende artikler:

Der er desværre en øgning i antallet af børn med skæve kranier og/eller fladt baghovede. Der er en god pjece “Lege på maven Sove på ryggen”, der bl.a. giver vejledning til, hvordan man kan forebygge udvikling af skævt kranie. Den kan købes på http://www.fysicon.dk , som er en hjemmeside, lavet af to fysioterapeuter, med sundhedsfaglig vejledning til mor og barn.