Nedtrapning af sut, tommeltot eller sutteklud

sutMange børn bruger enten en sut, sutteklud eller tommeltot. Disse kan alle være med til at trøste det lille barn, og få det til at føle sig tryg. Hvis barnet græder, har slået sig, er træt eller andet, kan en sut, sutteklud og tommefinger være med til at trøste barnet. Det er forskelligt, hvor meget børn har brug for sut. Nogle kommer måske aldrig til at bruge sut, andre kun når de skal sove, og andre vil gerne have en sut i munden hele tiden. Det er meget forskelligt fra barn til barn.  

 Hvis barnet dog bruger disse for meget og i for lang tid, kan det påvirke barnets tandsæt, det kan medføre at barnets tænder(de øverste) kommer til at pege udad, og der kan forekomme et ovalt hul mellem de øverste og nederste tænder. Disse er tegn på en typisk suttemund.  Ovenstående er kosmetisk betinget, men det kan også få indflydelse på barnets sproglige udvikling og ydermere også for barnets tyggefunktion.

Ovenstående skal ikke forstås sådan, at barnet ikke må få en sut eller andet, hvis det gerne vil og at man slet ikke skal indlede at give barnet sut. Det der menes med ovenstående er, at der kommer et tidspunkt, hvor man bør begynde nedtrapning af brug af sut, sutteklud, tommeltot osv.  Når barnet er omkring de 3 år, bør man, af ovenstående grunde, begynde at vænne barnet fra sut osv.

Hvis barnet sutter meget på tommeltot, kan det være svært at vænne barnet fra det, da tommeltotten altid er lige i nærheden. Hvis barnet derimod bruger sut er der forskellige tiltag du kan gøre, for at  hjælpe dit barn til at nedtrappe brugen af sut. Du kan f.eks. vænne barnet til at sutten kun skal bruges når man skal sove. Nogle har måske også haft tendens til at give barnet sutten, hvis man ikke lige har orket en konfrontation med barnet. Prøv at vænne dig af med dette, så det ikke bliver en rutine, at barnet skal have sut.

Hos nogle fungerer nedtrapning af sut slet ikke. Her er alternativet at stoppe på en gang, så man skiller sig af med sutterne. Det er en god ide at lade barnet være med i denne proces, så sutterne ikke bare pludselig er væk. Barnet skal have mulighed for selv at være med. Nogle bruger det, at sutterne er ved at være gamle og mørnede og skal smides ud, andre hænger dem på suttetræer eller sender dem til julemanden osv. Det kommer helt an på situationen/familien, hvilken metode der er bedst.

Når man skiller sig af med sutten, skal man ikke gøre det på et tidspunkt, hvor der allerede sker mange ændringer i barnets liv. F.eks. hvis barnet er igang med at øve renlighed, hvis I lige er flyttet, skal have et barn mere osv. Tidspunktet er vigtigt. Mange bruger f.eks. en ferie på dette, fordi man her har mere overskud til barnet. Det nytter ikke noget, at du som forælder er stresset og ikke har overskudet til at trøste og imødekomme barnet, når det er frustreret over at det ikke kan få en sut. Afvænning af sut/nedtrapning kan blive en hård tid for både barn og forælder, så det handler om at være klar og have overkskuddet.   

Hvis barnet, efter det har skilt sig af med sutterne, bliver ked af det og frustreret, skal I imødekomme barnet. Hjælp barnet til at sætte ord på frustrationen, og prøv med forskellige alternativer til sutten. F.eks. trøst barnet, hold om det, giv det noget at drikke, spise osv. Ofte handler det også om afledning. Børn kan oftest afledes. Find f.eks. en bog eller andet og præsenter denne for barnet. Barnet bliver derved  afledt, får noget andet i tankerne og ”glemmer” at det gerne ville have sutten.

Om aftenen, når barnet skal sove, er for mange den sværeste tid uden sutten. Afled barnets opmærksomhed for sutten, ved at læse en godnat historie, syng nogle sange og hold evt. dit barn i hånden. Gør natrutinen til noget hyggeligt, også selvom der ikke er en sut involveret.

Man kan låne/købe børnebøger, som omhandler nedtrapning af sut.  Dette kan være med til at sætte ord på barnets følelser, og det at læse og høre om andre kan også lære barnet noget og hjælpe det i processen.  Gå f.eks. en tur på biblioteket og få inspiration til bøger. Der er bøger som f.eks:

- “Gi´mig så min sut!” af Tony Ross

- “Jeg vil have min sut” af Kathleen Amant

- “Farvel sut” af Ulrik T. Skafte

Author: admin

Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>