Smertelindring under fødslen

Smertelindring under fødslen

 

 

 

babyDer findes flere forskellige måder, hvorpå man kan forsøge at formindske smerten fra veerne under fødslen.

Det er svært at sige, hvilken metode der passer bedst til dig, da vi alle oplever smerte forskelligt. Derfor kan man ikke sige, hvilken metode der er bedst, det er helt afhængigt af den enkelte fødende, og hvordan denne oplever smerte.

Der er en form for smertelindring, som man ved garanterer lindring – Epiduralen. Denne er dog også et større indgreb, og har flest og største bivirkninger.

Nogle går igennem en fødsel uden nogen form for smertelindring, mens andre prøver lidt forskelligt. Jeg selv har født 2 piger uden nogen form for smertebehandling/lindring, og det er gået fint.

Nedenfor kan du læse lidt information, om nogle af de metoder til smertelindring, der findes. Der findes flere end de nedenstående, disse er blot nogle af dem.

 

Epidural:

Epidural er en lokalbedøvelse, som gives via en lille slange i rygraden. Du vil først få lagt et drop i armen, denne kan bruges til evt. medicinering. Derefter lægges nålen ind i ryggen af en narkoselæge. Gennem nålen føres en lille slange, og her igennem tilføres bedøvelse. En meget effektiv smertelindring, da den for mange fjerner smerterne 100%. Epidural virker bedst på smerterne under veerne, og knap så meget på de smerter som kommer, når barnet skal fødes/presses ud.

 

Lattergas:

Du kan få lattergas på alle fødestuer. Lattergas fåes gennem en maske, hvori du trækker vejret.  Lattergas tager ikke direkte smerterne, men kan hjælpe den fødende med at glemme/bliver ligeglade, med smerterne lidt. Nogle oplever ikke så stor effekt/lindring ved denne metode, nogle mærker måske ingen effekt overhovedet. Det er meget individuelt.

Ingen bivirkninger ved lattergas, bortset fra at nogle vil kunne få lidt hovedpine og/eller kvalme.

 

Akupunktur:

Nogle steder, ikke alle, tilbyder akupunktur under fødslen. 2-12 nåle stikkes ind i huden, og de sættes i hvor den fødende oplever smerten.

Effekten er meget forskellig fra fødende til fødende. Nogle oplever, lige som ved lattergas, at man bliver mere ligeglad med smerterne, andre vil mene de har en sløvende effekt og nogle mærker måske ingen lindring.

Ingen bivirkninger.

 

Vand: 

På de fleste fødestuer er der mulighed for at komme i karbad eller under bruseren.

Varmt vand virker afslappende, og dette gør til, at den fødende bedre kan slappe lidt af. Vandet kan altså ikke fjerne smerterne, men kan være med til at virke afslappende.

 

Morfin: 

Morfin tager toppen af veerne, men tager ikke smerterne. Morfin gives for at få den fødende til at slappe lidt af og få lidt ro på.

Morfin gives gennem indsprøjtning. Morfinen kan virke sløvende på den fødende, samt påvirker det også barnet lidt. Da morfin påvirker det ufødte barn, gives morfin ikke, hvis man skønner, at barnet vil blive født inden for de næste ca. 4 timer. Hvis barnet er påvirket af morfin når det fødes, kan det have svært ved at sutte samt trække vejret.

 

Massage:

Nogle elsker at få massage hen over lænden, mens veerne står på, andre kan slet ikke have med det at gøre. Ofte er det manden/partneren, som giver denne massage, hvis den fødende ønsker dette.

Ingen bivirkninger.

 

Steriltvandspapler:

Jordemoderen sprøjter en smule sterilt vand ind under huden 4 steder hen over lænden på den fødende. Dette hjælper specifikt på smerter i lænden. Når de små papler lægges, kan det føles som bistik, og måske svie en smule.

Author: admin

Share This Post On

5 Comments

  1. Jeg har ikke fået nogen form for smertelindring ud over vandbad den ene gang, og det er gået super godt begge gange. Synes man hører meget forskelligt om de andre alternative behandler, ligesom du også selv skriver, for nogle virker det, for andre ikke.

  2. Jeg har født begge mine piger i badekar, og det har været super godt. 2 gang havde jeg mere overskud og vidste lidt mre om hvad det hele handlede om, så fik selv lov til at “hjælpe” Emily ud:) En fantastisk oplevelse.

  3. jeg fik akupunktur i mine fødder under fødslen, og disse fik mig til at åbne mig hurtigere:-) Jeg fik også sat nåle i hånden og hovedet, disse havde dog ingen effekt, ikke hvad jeg kunne mærke i hvert fald :-)

  4. Jeg fødte i vand, og det var super godt. Det tog nogle af smerterne at være i vandet, og det var en god måde for barnet at komme ud på:-) jeg vil klart føde igen i vand næste gang.

  5. jeg har også prøvet akupunktur, og synes egentlig det havde en meget god virkning. Jeg kan ikke tåle morfin, kastede så meget op under sidste fødsel, så derfor akupunktur denne gang.

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>