Natteskræk forekommer mest hos børn i alderen 2-5år. Det er meget forskelligt, hvornår denne natteskræk forsvinder, hos nogle først i puberteten eller måske endda i voksenalderen.

Natteskræk er ikke det samme som når barnet har mareridt, men forveksles  ofte med dette.  Natteskræk forekommer i den dybe søvn, og er ikke forbundet med drømmebilleder.

Det er individuelt hvor tit natteskrækken forekommer hos barnet. Hos nogle børn er det hver nat, andre et par gange om ugen, måneden osv.

Natteskræk viser sig typisk ved at barnet vågner fra sin søvn og skriger, basker med armene og benene, mumler, siger måske grynte-lyde eller græder. Barnet kan virke konfus, måske genkender barnet ikke lige forældrene og barnet kan virke direkte angst. Det kan være svært at komme i kontakt med barnet, barnet kan have åbne øjne selvom barnet er ikke vågent. Man kan synes det er svært at komme ind/nå ind til barnet når det har det sådan.

Når barnet vågner, vil det ikke kunne huske  eller genkalde oplevelsen.

Interessante artikler:

1. Øjenfarve hos spædbørn
2. Hvordan forebygger man knæsenhed hos barnet?
3. Tips til hvordan du får dit barn til at sove

Her kommer episoderne:

1. mad:  Når man skulle spise, var det altid vigtigt at man SKULLE smage på maden, inden man kunne sige at man ikke kunne lide maden. Det er vigtigt at barnet ved, at det der står på bordet, er det der skal spises lige nu, men man kan arrangere det i skåle, og så samtidig have en skål med f.eks. rugbrød i (som udvej til barnet), og så kan barnet selv vælge fra eller til hvad det vil have, uden tvang

2. slå: Den er nok ikke så vigtig at slå fast, men man må ikke slå børn. 

3. humor:  Børn forstår ikke humor på samme måde som voksne. Dvs. at man ikke skal spørge børn om de vil på bakken, hvorefter de skriger JAAAA, og klæder sig på, og pludselig trækker man en bakke frem og siger “så hop op”, eller man pludselig siger, “SE, ET EGERN”, hvorefter børnene stormer hen til vinduet for at se, og i mellemtiden har man fjernet slikket fra bordet for at “drille”. – det er noget man kan gøre efter de er blevet 11 år ifølge lola.

4. manerer: børn skal lære gode manerer, men det ar de 18 år til. Der er forældre der stadig har traumer efter at de som 4 årig måtte gå rundt til alle gæster og give hånd. De kunne stadig huske de rynkede og fedtede hænder, og komentarerne fra de ældre, såsom “NÅÅ, DET ER NOK DEN FORKERTE HÅND DET DER”… Det betød, at nogle den dag i dag vil være de første der møder op til fester, for at undgå at skulle rundt selv.

5. spyt på fingrene: Den sidste ting var spyt på fingrene hos forældrene eller bedsteforældrene, når man var blevet beskdit i ansigtet. Så spyttede man på hånden og gnubbede det ind i kinder og ansigt for at gøre barnet rent.

Interessante artikler:

1. Kommunikation med dine børn
2. Når man ikke har mælk nok til sit barn
3. Ægteskab i forhold til at få børn sammen

Denne artikel er baseret ud fra personlige oplevelser og erfaringer med at sende sit barn i dagpleje.

Barslen er snart gået, arbejdet kalder og dit barn skal snart starte i dagpleje/vuggestue. For mange forældre, især mødre, er det noget helt speciel at skulle aflevere sit barn hos dagplejemoderen. Man får mange tanker omkring situationen, græder mit barn når jeg går fra hende, er jeg en dårlig forælder hvis jeg lige sender en sms for at høre hvordan det går osv.

Den første dag, når man skal aflevere sit barn ved dagplejemoderen, vinke farvel, vende ryggen til og gå, er for mange forældre noget helt specielt og følelsesladet. Det at overlade sit barn til en anden, “en fremmed”, er måske lige noget du skal overvinde. Nu har du jo selv gået hjemme og nusset med guldklumpen, og pludselig skal du lade en anden tage over.

Det kan være meget hårdt for mange forældre i starten, f.eks. hvis barnet græder når man går fra det.  Der er ikke noget værre, noget med forfærdentlig end at gå fra sit barn når det græder. Man kan føle sig som den dårligste mor, også selvom man godt ved, at det ikke har noget med det at gøre. Man kan føle stor afmagt og mange græder da også når man kommer ud.

Det er meget forskelligt hvordan både børn og forældre takler situationen ved aflevering hos dagplejemor. Nogle børn er meget hurtige til at vende sig til den nye rutine og situation, mens andre har sværere ved det. Sådan er det også for forældrene. Nogle forældre har ingen “problemer” med at aflevere sit barn, mens andre har det svært med det. For langt de fleste jeg kender og har snakket med, lærer både barn og forælder dog hurtigt, i løbet af en uges tid, måske kun et par dage, at det er okay at være hos dagplejemoderen.

Mange starter stille og roligt op, dette for at barnet skal lære stedet at kende og det at det selvfølgelig bliver hentet igen efter mor eller far er gået. Min dagplejemor var fantastisk til at tage imod min datter og mig, og selvfølgelig min mand også. Vi tog det stille og roligt de første dage, så vi alle var trygge ved situationen. Dag 1 var jeg med Mille i dagpleje ca. 1 1/2 time, 2 dag var Mille alene deromme 1 1/2 time, 3 dag var Mille deromme alene 3 timer hvor hun også blev lagt ud og sove formiddagssøvn. 4 dag var hun der fra 8 til 13.30 hvor jeg hentede hende mens hun sov.  Efter disse 4 dage var Mille kørt ind i dagplejen, hvis man kan sige det sådan.

Den første dag jeg gik hjemme uden Mille var her, var vildt mærkeligt. Kiggede hele tiden ud på terrassen for at se efter barnevognen, eller kiggede over på køkkenbordet efter babyalarmerne, vel vindende at hun ikke var hjemme:-) Man skulle lige vænne sig det at hun ikke lige var der hele tiden.

Personligt synes jeg det er utrolig vigtigt at der er et åbent og positivt forhold mellem forældre og dagplejemor, på den måde har alle de bedste betingelser. Vi fik at vide den 1 dag at det var helt okay hvis vi havde brug for at ringe/sms’ for at høre hvordan Mille klarede det. Ikke at vi gjorde brug af det, men det var rart at vide, at det var okay, hvis vi havde brug for det.

Synes  det har været en meget positiv oplevelse med at aflevere vores datter, og vi kunne ikke tænke os en bedre dagplejemor. Vi er helt trygge ved situationen og ved, at hun har det godt i den tid hun er deromme. Synes det er super dejligt at man ved, at sit barn er i gode hænder, så kan man med ro og god samvittighed ta’ på arbejde.

Interessante artikler:

1. Når man ikke har mælk nok til sit barn
2. Når man har et barn med mælkeallergi – tanker og følelser
3. Pas til dit barn

Kender du det bare alt for godt, det dermed, at det er fuldstændig umuligt at få dit barn til at sove i sin egen seng på sit eget værelse. Er det altid, hver aften,  en kamp at  få dit barn til at sove, så er denne artikel lige noget for dig. Her kommer vi med tips til, hvordan du kan gøre natterutinen  bedre, så dit barn få en god soverytme.

Denne artikel er inspireret af en anden artikel fra Eline Holm.

For det første er det utrolig vigtigt, at dit barn lærer at falde i søvn i sin egen seng og ikke på din arm. Mennesket er i bund og grund flokdyr, og dette betyder, at vi som udgangspunkt sover bedst sammen. Derfor vil dit barn allerhelst sove helt tæt op af dig hver nat, hvis det fik lov:-) Så dette er en udfordring fra starten af, at lære dit barn at sove og falde i søvn i sin egen seng. 

Dit barn har brug for hjælp til at finde en god soverytme. En god soverytme er ikke bare noget barnet automatisk har, det er noget barnet skal lære.

Når barnet skal puttes handler det om at barnet skal føle sig tryg. Derfor skal du putte barnet godt ind i dynen, så barnet er omsluttet og føler en tryghed.

Det er vigtigt at barnet falder i søvn i egen seng og ikke i dine arme. Hvis barnet falder i søvn i dine arme, og du lægger barnet i sengen efter det er faldet i søvn, kan barnet blive meget ked af det og utyg hvis det vågner. Hvis dit barn falder i søvn i sengen, vil det når det vågner, registrere at alt bare er som det skal være, og oftest give sig til at sove igen.

Det er endvidere vigtigt at du adskiller søvn og mad.  Det er bedst, at barnet oplever at søvnen kommer af sig selv, når det kommer i seng, frem for at det falder i sævn ved dit bryst. Falder barnet i søvn ved dit bryst, vil det når det vågner igen, kalde oå dig for ar få mere mælk.

Hvis dit barn vågner om natten, kan du trøste det ved at putte dynen godt omkring barnet(tryghed). Du kan bruge en bamse, stofble eller andet, til at trøste barnet med.

Det kan virke uovgerskueligt når man skal igang med at lære sit barn at sove i sin egen seng og på eget værelse. I starten vil det måske tage en del tid, inden barnet sover, og du vil måske skulle gå ind og ud af værelset mange gange. Det som er helt afgørende er, at du holder fast i at barnet skal sove i sengen.

Det er forskelligt fra situation til situation, hvordan man takler barnet når det ikke lige vil sove. Husk altid på, at et barn IKKE skal græde sig selv i søvn, men ligger det og klynker lidt, kan du måske godt strække den lidt inden du går ind igen, men udvikler klynkeriet sig til gråd, skal man selvfølgelig trøste barnet.

Det er forskelligt, hvad børn har brug for, når de ikke vil sove. Nogle har måske brug for at blive puttet, måske med dynen omkring sig, en bamse tæt ind til sig eller en stofble eller andet. Andre har måske brug for at man tænder et lille lys, og nogle har brug for at høre din stemme. Et lille “shhh” kan måske være nok. Græder barnet helt utrøsteligt, kan det være en ide at tage barnet op til sig og trøste det, for derefter at lægge det ned i sengen og putte det igen.

Nogle børn kan også være bange/angste når du går ud af rummet, her kan det være en ide at sidde lidt hos barnet, så det føler tryghed.  Nogle gange kan du også hjælpe barnet med at finde en bedre sovestilling, måske lægge det om på siden.

Det er helt almindeligt at barnet kan vågne et par gange om natten, for derefter at falde i søvn igen. Målet er, at barnet selv skal finde tilbage til drømeland igen, uden du behøver at hjælpe.

Tip til, hvordan du kan “underholde” dit barn en weekend morgen, hvis barnet absolut er frisk MEGET tidlig, og du ikke lige synes, at du er helt klar til at stå op endnu:-)   :

- Er du en af dem, der ikke lige føler sig helt morgenfrisk når dit barn vågner kl.6 en søndag morgen, så gå ind og hent dit barn, og put dit barn hos jer. Hyg jer sammen i sengen med lidt fjernsyn eller giv barnet et stykke legetøj, som det kan ligge og lege med. Vi er, som tidligere skrevet, flokdyr, og derfor ligger det til vores natur, at vi elsker at være sammen. Selvom barnet skal lære at sove i sin egen seng på sit eget værelse, skal vi også huske at hygge os. Dette kan sagtens foregå en søndag morgen i sengen med lidt tegnefilm:) Det er hyggeligt, og man får lige en halv time til at vågne i.

Interessante artikler:

1. Tips til hvordan du sover bedst under graviditeten
2. Hvordan ved du, hvis dit barn har ADHD
3. Hvordan du holder dit barn aktivt

- Barnets mad skal være varieret

- Skab en god atmosfære omkring madlavningen

- Lad barnet være med til at lave maden, sætte på bordet osv.

- Skab en god atmosfære ved bordet (det skal være en god oplevelse a spise, barnet skal forbinde mad/det at spise sammen med noget godt og positivt)

- Giv ikke barnet så meget mælk a drikke, at det drikker sig mæt inden det skal spise

- Pres/tving aldrig barnet til at spise noget

- Lad  være med at spørge dit barn ud om det kan lide maden

- Hvis barnet ikke vil spise maden på bordet, lad da være med at servere noget andet (dette er ofte meget svært for nogle forældre. Mange kan ikke lide, at deres barn ingenting får, og derfor giver man barnet noget andet, f.eks. kiks, rugbrød eller andet)

- Skab ro omrking spisesituationen. Lad være med at tænde for nyhederne eller andet i fjernsynet, dette giver meget uro.

- Blnd aldring maden sammen på tallerkenen. Læg de forskellige tineg hver for sig. F.eks. lidt agurk for sig selv, lidt pasta, lidt peber osv. Børn kan godt lide at det ligger hver for sig.

- Skab ikke stor opmærksomhed på barnets spisemåde. Hvis det ikke spise så meget, skal man ikke begynde at sidde kun og fokusere på dette.

- Familien skal have god tid når der skal spises.

- Lad barnet, for så vidt det er muligt, selv spise og håndtere maden. Lad barnet tage maden i hænderne og mærke på det osv, dette lærer barnet meget ved og det er med til udvikle barnet og lære det om mad.  Man kan ikke undgå at det sviner lidt, sådan er det med børn og mad.

- Hjælp måske barnet med at sætte det på en gaffel, hvis det ikke kan selv.

- Vær’ glad og positiv og snak med jeres barn

Go’ fornøjelse…

Interessante artikler:

1. Tips til at forebygge kræsenhed
2. Hvornår er mit barn klar til skemad?
3. Hvornår er barnet klar til mos/fast føde

Hvad du bør undgå indtil dit barn er 6 måneder:  

- Kød, æg, fisk og mælk og andre mejeriprodukter. Disse indeholder alle et stort proteinindhold, hvilket er derfor man børn undgå disse.

                – Sødmælk: Når barnet er omkring 5-6 måneder kan man begynde at give baret smagsprøve på sødmælk. Hvis man laver mad, som skal  lidt mælk, er det helt i orden at barnet smager dette.

- Grøntsager som: spinat, rødbeder, selleri, fennikel bør undgåes. Dette da disse indeholder meget nitrat, hvilket børn i denne alder IKKE kan tåle.

- Havre, rug, byg og hvede bør undgåes, da disse indeholder gluten.

Hvad du bør undgå indtil dit barn er ca. 1 år gammelt:

- Syrnede mælkeprodukter som f.eks. ymer, ylette, kvark. Disse indeholder et højt proteinindhold.

- Undgå honning. Dette fordi der er bakteriesporer i honning, som kan medføre sygdom hos det lille barn.

Andet:

- Det er en god ide at begrænse eller undlade sukker i barnets grød eller frugtmos. Tilsæt hellere lidt frugtmos i grøden, f.eks. moset banan eller fersken,  i stedet for at komme sukker i.

- Undgå mælkeprodukter med for meget sukker. I mange yougurter er der meget sukker, mere end man lige regner med.

- Undgå at give barnet for meget slik, giv i stedet frugt, gulerodsstave osv.  

- Der rådes til at børn under 3 år ikke får mere end 50 gram rosiner om ugen pga svampegiften ochratoksin A. Det er det totale indhold over en længere periode, som bør begrænses. Større børn kan spise flere end små

- Der bør ikke gives hele nødder, peanuts og lignende til barnet, før det er mindst 1 1/2 år gammel. Dette er selvfølgelig også afhængigt af barnets udvikling og evne til at tygge dets mad. Man skal bare huske på, at nødder, peanuts osv. let komme i den gale hals (fejlsynkes)

Interessante artikler:

1. Hvad du bør undgå i din graviditet
2. Mit barn har arp i hovedbunden, hvad gør jeg?
3. Hvordan ved du, hvis dit barn har ADHD

 Hvis barnet dog bruger disse for meget og i for lang tid, kan det påvirke barnets tandsæt, det kan medføre at barnets tænder(de øverste) kommer til at pege udad, og der kan forekomme et ovalt hul mellem de øverste og nederste tænder. Disse er tegn på en typisk suttemund.  Ovenstående er kosmetisk betinget, men det kan også få indflydelse på barnets sproglige udvikling og ydermere også for barnets tyggefunktion.

Ovenstående skal ikke forstås sådan, at barnet ikke må få en sut eller andet, hvis det gerne vil og at man slet ikke skal indlede at give barnet sut. Det der menes med ovenstående er, at der kommer et tidspunkt, hvor man bør begynde nedtrapning af brug af sut, sutteklud, tommeltot osv.  Når barnet er omkring de 3 år, bør man, af ovenstående grunde, begynde at vænne barnet fra sut osv.

Hvis barnet sutter meget på tommeltot, kan det være svært at vænne barnet fra det, da tommeltotten altid er lige i nærheden. Hvis barnet derimod bruger sut er der forskellige tiltag du kan gøre, for at  hjælpe dit barn til at nedtrappe brugen af sut. Du kan f.eks. vænne barnet til at sutten kun skal bruges når man skal sove. Nogle har måske også haft tendens til at give barnet sutten, hvis man ikke lige har orket en konfrontation med barnet. Prøv at vænne dig af med dette, så det ikke bliver en rutine, at barnet skal have sut.

Hos nogle fungerer nedtrapning af sut slet ikke. Her er alternativet at stoppe på en gang, så man skiller sig af med sutterne. Det er en god ide at lade barnet være med i denne proces, så sutterne ikke bare pludselig er væk. Barnet skal have mulighed for selv at være med. Nogle bruger det, at sutterne er ved at være gamle og mørnede og skal smides ud, andre hænger dem på suttetræer eller sender dem til julemanden osv. Det kommer helt an på situationen/familien, hvilken metode der er bedst.

Når man skiller sig af med sutten, skal man ikke gøre det på et tidspunkt, hvor der allerede sker mange ændringer i barnets liv. F.eks. hvis barnet er igang med at øve renlighed, hvis I lige er flyttet, skal have et barn mere osv. Tidspunktet er vigtigt. Mange bruger f.eks. en ferie på dette, fordi man her har mere overskud til barnet. Det nytter ikke noget, at du som forælder er stresset og ikke har overskudet til at trøste og imødekomme barnet, når det er frustreret over at det ikke kan få en sut. Afvænning af sut/nedtrapning kan blive en hård tid for både barn og forælder, så det handler om at være klar og have overkskuddet.   

Hvis barnet, efter det har skilt sig af med sutterne, bliver ked af det og frustreret, skal I imødekomme barnet. Hjælp barnet til at sætte ord på frustrationen, og prøv med forskellige alternativer til sutten. F.eks. trøst barnet, hold om det, giv det noget at drikke, spise osv. Ofte handler det også om afledning. Børn kan oftest afledes. Find f.eks. en bog eller andet og præsenter denne for barnet. Barnet bliver derved  afledt, får noget andet i tankerne og ”glemmer” at det gerne ville have sutten.

Om aftenen, når barnet skal sove, er for mange den sværeste tid uden sutten. Afled barnets opmærksomhed for sutten, ved at læse en godnat historie, syng nogle sange og hold evt. dit barn i hånden. Gør natrutinen til noget hyggeligt, også selvom der ikke er en sut involveret.

Man kan låne/købe børnebøger, som omhandler nedtrapning af sut.  Dette kan være med til at sætte ord på barnets følelser, og det at læse og høre om andre kan også lære barnet noget og hjælpe det i processen.  Gå f.eks. en tur på biblioteket og få inspiration til bøger. Der er bøger som f.eks:

- “Gi´mig så min sut!” af Tony Ross

- “Jeg vil have min sut” af Kathleen Amant

- “Farvel sut” af Ulrik T. Skafte

Interessante artikler:

1. Blespand eller ej…??
2. Sutter
3. Information omkring hælprøve af barnet

Man kommer meget nemt til at sammenligne sit barn med andre børn. Du vil nok opleve, når du kommer i mødregruppe, at der kan finde en usylig “konkurrence” sted.  Det er ikke altid bevidst, men man vil selvfølgelig gerne at sit barn kan det samme som de andre børn. Og det er da også dejligt, når det måske lige kan noget, før de andre børn.

Husk på at lade barnet udvikle sig i sit eget tempo.  Vi lærer bedst vores børn at kende ved at være sammen med dem, følge dem, grine med dem, lege med dem osv.  Barnet har sin helt egen personlighed med fra det bliver født. Nyd tiden sammen med dit barn, og lad det være en leg at være i udvikling.

Samværet mellem den voksne/forælder og barnet skal være præget af glæde og spontanitet.  Det er vigtigt at du giver dig tid til at lære barnets signaler at kende, så barnet selv kan være med til at sætte præg på dagsordenen. Det er vigtigt at følge barnets spor, vær’ åben over for barnet når det tager små initiativer og derved også skaber kontakt til jer.  Når barnet er spæd kan det være svært at aflæse barnets signaler, det kræver noget tid at lære barnet rigtigt at kende og kunne reagere og opfange barnets signaler.  Skab et roligt og anerkendende  miljø for barnet, hvor barnet både kan blive set, hørt og fortået. Dette vil være med til at give barnet en tryg hverdag og være med til at skabe en tillid imellem forælder og barn.  

Husk på, at det ikke altid er så vigtigt, hvornår barnet f.eks. kan vende sig fra ryg til mave, men mere det at du skaber et udviklende og legende miljø for barnet, så skal barnet nok lære de ting det skal:-)

Interessante artikler:

1. Hvornår er mit barn klar til skemad?
2. Pas til dit barn
3. Natteskræk hos børn

Hvornår er barnet klar til at begynde at få skemad?

Barnet kan selv give udtryk for, når det er ved at være klar til at få fast føde. Der er forskellige signaler,  fe.ks kropssprog, som kan være med til at fortælle og sige noget om, om barnet er ved at være klar til skemad.  Nogle af disse signaler er beskrevet nedenfor. Hvis du oplever, at dit barn viser flere af de nedenstående signaler, kan du så småt begynde på grød.

1. Barnet virker ikke længere tilfreds og mæt af kun at få mælk mælken.  

2. Barnet sover ikke så godt som før, begynder måske at vågne flere gange om natten end tidligere.

3. Barnet begynder at vise interesse for når andre spiser.

4. Barnet åbner automatisk munden når man fører skeen op til dets mund.

5. Barnets ansigtsmimik viser at det vil smage maden.

6. Barnets overlæbe strammes når maden kommer ind i barnets mund. Dette gør, at maden kan komme ned i stedet for at det komme ud af munden igen.

Hvornår på dagen skal man begynde at give barnet grød?

Tidspunktet for hvornår barnet skal have grød, skal være et tidspunkt på dagen, hvor barnet skal være udhvilet, så det er oplagt til at spise. Det skal vøre tilfreds og tilpas.  Derudover er det vigtigt at barnet ikke er meget sultent eller meget mæt, dette kan betyde, at barnet måske ikke er så glad for at prøve noget nyt, og det har måske ikke tålmodighed til det.

Hvornår har barnet fået nok?

Pres aldrig barnet til at spise mere end det viser lyst til. Hvis barnet f.eks. begynder at dreje hovedet væk fra dig og maden er det sansynligvis tegn på at det er mæt og ikke har lyst til mere mad.

Artiklen referer til mejeriforeningens bog om børnemad(børnemad- gode råd om mad og mælk i barnets første leveår)

Interessante artikler:

1. Hvornår er barnet klar til mos/fast føde
2. Hvordan ved jeg at mit barn er skoleklar?
3. Babys første mad: Tips til forskellig slags grød med frugt

Ros dit barn: Ros er vigtigt i forbindelse med pottetræning. Husk at rose dit barn når det har sagt at det skal på potte.

Accepter uheld og tilbagefald: Der kan ske uheld, måske er barnet ikke lige motiveret til det, og laver så måske i bukserne.  Måske er det så optaget af en leg eller andet, at det fuldstændig glemmer det med potten. Accepter det og fokuser positivt på pottetræningen. Nogle børn kan få en tilbagefald også, det kan være i forbindelse med en flytning, nye søskende osv. Dette betyder ikke at barnet ikke er renlig mere, eller ikke kan blive det. Barnet vil stille og rolig få renligheden tilbage. Bare gi det tid.

Sid sammen med barnet på toilettet: Børn kan rigtig godt lide at efterligne voksne. Derfor kan du, for at motivere barnet til at gå på potten, selv sidde på toilettet, når barnet skal på potten.

Sidde ned og tisse: Det er en god ide at lære barnet fra starten af at sidde ned på potten/toilettet. Hvis en dreng f.eks. har lært at stå op og tisse, kan det blive svært at få barnet til at sidde ned på potten.

Løse bukser:  Løse bukser, som hurtigt kan trækkes ned, er en god ide under pottetræningen. Det gør det lettere for barnet. Hvis tøjet(bukserne) er alt for stramme og avancerede,  synes barnet måske at det er for svært, og så “gider” det ikke bruge tid på det. Og så bliver det svært med pottetræning. 

Pottetræning om sommeren: Hvis man kan få pottetræningen time til om sommeren er det rigtig godt. Sommeren er en ideel til til at øve at gå på potte. Her er barnet ikke klædt en masse på, det løber rundt i let tøj, måske kun en body eller andet, og det gør det nemt for barnet hurtigt at komme på potten.

Grimasser: Når et barn skal tisse eller lave stort, vil det oftest kunne ses på barnet. Barnet vil måske stå i en underlig stilling eller skære en grimasse. Her kan du hjælpe barnet ved at holde øje med disse signaler, og spørge barnet til om det skal tisse osv, hvis det viser tegn på det.

Barnet skal være klar, moden og motiveret: Det er altafgørende at barnet er klar og modent nok til at påbegynde mottetræningen af potte. Hvis barnet modstider sig pottetræning, og slet ikke er interesseret i det, er det bedre at sætte potten væk for en periode, og derefter indtrocudere den igen.

Pres aldrig barnet: Pres aldrig barnet til at skulle blive renlig hurtig. Pottetræning skal foregå i barnets tempo, og pres fra forældrene af eller andre, gør kun potetræningen sværere. Hvis barnet føler sig presset vil det måske modstide pottetræningen, slet ikke ville bruge den. Måske vil det også begynde at holde på sin urin og afføring.

Interessante artikler:

1. Pottetræning for begyndere
2. Tips til at forebygge kræsenhed
3. Babys første mad: Tips til forskellig slags grød med frugt