Børneorm er den mest almindelige ormeinfektion i Danmark. Vi hører oftest at det er børn som får børneorm, ja selve ordet kan man vel sige snyder lidt, men voksne kan også sagtens få børneorm.

Hvordan får man børneorm?

Børneorm smitter fra menneske til menneske. Smitten sker gennem hænder, legetøj, toiletbrættet m.m. Æg kan faktisk overleve i støv osv i flere uger. Derfor smitter børn meget nemt hinanden i daginstitutioner, og får et barn børneorm er der derfor også chance for at familien hjemme også bliver smittet.

Hvordan føles det at have børneorm?

- En kløen i endetarmsåbningen. Dette især når der er varmt- typisk om natten når man ligger under den varme dyne.

Man kan ikke sige at symptomerne er alvorlige, men det er oftest meget generende kløe for barnet. Man opdager typisk disse børneorm i barnets afføring eller omkring endetarmsåbningen.

Hvordan ser børneorm ud?

Små tyndtrådede orm i afføringen eller omkring endetarmsåbningen.

Hvordan behandler man børneorm?

Du kan selv:

- Sørge for en god håndhygiejne – vask dine hænder grundigt efter toiletbesøg og inden du skal spise.

- Spis ikke mad i soveværelset

- Skift sengetøj hyppigt

- Er der flere i familien der er smittet, skal alle behandles samme dag

- Sørg for at rengøre din bolig grundigt – som der tidligere stod skrevet, så kan æggene overleve i støv i flere uger. Derfor er det vigtigt at få gjort godt rent.

- Ta et bad og prøv at fjerne de synlige orm omkring endetarmen

Medicinsk behandling:

Alle i husstanden skal have en ormekur. Oftest er en kur nok. Du skal have en recept af din læge, og derefter kan du hente kuren på apoteket. Læs vejledningen grundigt før brug og spørg evt. på apoteket.

Må mit barn komme i daginstitution med børneorm? Ja men…

- Informer altid personalet, så de kan tage deres forholdsregler

- Dit barn skal helst være i behandling når du sender det ud blandt andre børn/idaginstitution

Ingen relaterede artikler.

De 6 mest almindelige børnesygdomme

Denne artikel omhandler lidt fakta om de 6 mest almindelige børnesygdomme. Du kan også læse lidt generel information omkring børnesygdomme.

Hvad er en børnesygdom?

En børnesygdom er en sygdom, som skyldes en infektion. Når man får denne infektion danner kroppen antistoffer mod denne, hvilket betyder, at du kun kan have sygdommen 1 gang. Det hedder en børnesygdom, da de fleste oftest bliver smittet i barndommen.  Man kan dog også få disse børnesygdomme når man er voksen, hvis man ikke har haft dem før.

Hvad er de 6 mest almindelige børnesygdomme?

Kighoste , tredages feber ,  lussingesyge  ,  skarlagensfeber ,  skoldkopper  ,  hånd -fod-mund sygdom

Er der ikke flere “almindelige” børnesygdomme?

Sygdomme som fåresyge, røde hunde og mæslinger er også almindelige børnesygdomme, dog forekommer de sjældent, da man vaccinerer mod disse sygdomme i dag. Der kan også vaccineres imod kighoste, og derfor ses denne sygdom også sjældent i dag.

Er der forskel på at få en børnesygdom som barn og som voksen?

Ja det er der. Det er ofte værre at få en børnesygdom som voksen. Forløbet kan være mere alvorligt. Pga. dette, er det derfor vigtigt at følger de anbefalede vaccinationsprogrammer.

Interessante artikler:

1. De 10 mest populære drenge og pigenavne i 2011
2. Skoldkopper
3. STJERNEskønt sengetøj til de små prinsesser

Denne artikel kan bl.a. give dig svar på, hvad trøske er, og hvad du kan gøre hvis dit barn har dette.

Hvad er trøske?

Trøske er en betændelse i mundhulen som er forårsaget af gærsvampen (candida albicans). Det er helt almindeligt at spædbørn får trøske i de første måneder efter fødslen.

Hvordan ser trøske ud?

Trøske viser sig ved mælke lignende pletter på tungen, ganen og  i det indvendige af kinderne.

Hvorfor får nogle børn trøske?

Ofte bliver det lille barn smittet af moderen under fødslen, da mange kvinder bærer huser denne svamp i skeden.Man kan ikke sige præcist hvorfor børn får trøske. Man mener dog, at noget medicin(f.eks. antibiotika) kan være med til at udvikle trøske, men mange børn udvikler det også selvom de ikke får nogen form for medicin.

Er trøske farligt for mit barn?

Nej trøske er i langt de fleste tilfælde en meget uskyldig infektion. Nogle børn er mere generede af trøsken end andre. Nogle mærker ikke til det, mens andre kan være generede af det og have svært ved at sutte og spise og det kan svie.

Hvordan behandler man trøske?

Ofte er det ikke nødvendigt med behandling, hvis det ikke genrer barnet. Hvis der ikke er meget trøske, går det ofte væk af sig selv efter et par dage.

Hvis barnet er generet af trøsken og der er meget belægning kan man behandle med danskvand. Du kan bruge en vatpind eller spidsen af en vaskeklud/ble eller andet og  komme danskvand på og påføre det trøsken.

Du skal kontakte lægen, hvis din egen behandling med danskvand ikke hjælper på trøsken.

Obs! Nogle forveksler trøske med mælkerester. Mælkerester sætter sig også på tungen, og kan derfor forveksles med trøske. Er du i tvivl kan du søge råd hos din sundhedsplejerske.

Interessante artikler:

1. Hvad er mælkeallergi
2. Kost- Hvad bør du undgå at give dit barn
3. Mit barn har arp i hovedbunden, hvad gør jeg?

Har dit barn behov for special modermælkserstatning, så er det muligt at få tilskud til dette. Denne allergivenlige modermælkserstatning købes på apoteket og er noget dyrere end den almindelige modermælkserstatning, som du kan købe i det lokale supermarked. Nutramigen koster på apoteket 210kr, hvor den almindelige Allomin koster ca. 75kr.

Grøn recept:

Du skal igennem egen læge for at få en grøn recept til dit barn. Der skal være en reel grund til at dit barn skal have special modermælkserstatning, for at du kan få tilskud. Hvis barnet f.eks. har søskende som har mælkeallergi, kan du få tilskud, da det lille barn skal have denne modermælkserstatningen for at forebygge, at det også får mælkeallergi.

Ved en grøn recept får du 60% tilskud, så er det Nutramigen du køber,  koster det nu kun 85kr.

Interessante artikler:

1. Fordele ved modermælkserstatning
2. Opskrift på grøn giftkage
3. Super sød SMILA BLOMMA væglampe til pigeværelset

Børn og mælkeallergi – når dit barn får mælkeallergi

Denne artikel er omhandler tanker, følelser, fakta osv. omkring det at få et barn med mælkeallergi. Vores datter på 17 måneder fik konstateret mælke- og æg allergi for 3 uger siden, og dette betyder en helt ny hverdag og nye rutiner. Læs mere i artiklen nedenfor….

Efter en lang periode, hvor vores datter ikke har trives så godt og ikke taget på, fandt man endelig årsagen- mælkeallergi. Vores datter har altid været lille og fin og været småtspisende, men det har tit undret os at hun ikke tog på i vægt. Hun er i dag 17 måneder og vejer kun 8 kg, dvs at hun ikke har taget på de sidste ca. 6-7 måneder. Der er flere gange blevet snakket om hendes vægt osv, men man mente ikke at det betød noget, heller ikke det at hun spiste meget lidt.

Igennem de sidste par måneder har vi 2 gange været indlagt på børneafdelingen fordi vores datter havde det rigtig skidt. De sidste par måneder ændrede hun fuldstændig personlighed. Hun var humørmæssigt meget svingende, fik et mærkeligt forhold til mad- kunne ikke finde ud af at spise, ville rigtig gerne have noget, men hun kunne bare ikke finde ud af det. Kunne tit rydde bordet og kaste tallerkenen ned på gulvet, og så græd hun så meget og ville have mere, men når det blev serveret, så kunne hun ikke spise det alligevel. Mille sov også rigtig dårligt om natten. Kunne vågne mellem 8-10 gange, og flere gange sige av av. Derudover havde hun rigtig meget eksem over hele kroppen som også generede hende.

Så gik de endelig med til at undersøge om der kunne være noget i vejen med hende, og der blev derfor taget diverse blodprøver da vi var indlagt. 6 uger senre kom svaret, mælke- og æg allergi. Vi blev noget chokerede da vi fik brevet med posten, for hvordan skal man lige forholde sig til dette og hvordan udelukker man mælk og æg fra kosten, når mælk stort set har været det eneste vores datter har villet have? Jeg havde utrolig dårlig samvittighed, da vi fandt ud af át hun ikke kunne tåle mælk. Tænk at vi i så lang tid havde givet hende mælk og at det var grunden til at hun havde det så skidt, man får det helt dårligt, men på den anden side så kunne vi jo ikke have vidst det. Man kunne blot ønske sig, at man ville have tjekket det noget før, nu hvor der var flere ting omkring hendes hud, manglende vægtøgning, spisevaner, trivsel osv.

En ny hverdag uden mælk og æg:

Det er kun 31/2 ugem siden, at vi begyndte på mælke- og ægfri kost, og efter blot et par dage kunne vi mærke stor forandring ved Mille. Mille blev generelt mere glad og tilpas. Kunne pludselig sidde med ved bordet uden at rydde det hele, nu kunne hun sidde stille og endda spise noget af maden. Mille sov også bedre om nattet, var mindre urolig og begyndte at sove lidt længere også. Mille skulle før aktiveres rigtig meget om eftermiddagen når vi kom fra dagpleje, mu kunne hun pludselig selv trisse rundt og lege. Hun begyndte pludselig også at snakke meget meget mere. I starten var vi lidt skeptiske, måske det bare var tilfældigt at hun havde fået det bedre men nu er vi helt sikre på, at det er undladelsen af mælken som har haft denne enorme positive effekt på hende:-) Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vores datter sku få allergi, men samtidig er vi utrolig glade for at man fandt ud af det, for vi har nærmest få en helt ny pige, så uanset hvor besværligt det nogle gange kan være uden mælk og æg, så ville vi ikke undvære det for noget:-)

Vi fik lidt vejligt af en diætist da vi var indlagt for 3 uger siden, og dette hjalp os til at komme igang med en mælke- og æg fri hverdag. Vi fik tips til erstatning for mælk,  gode råd osv. Nu er vi godt igang, og har fundet ud af at det slet ikke er så svært, i hvert fald ikke når man er hjemme i eget hjem. Det er noget andet når man er i byen hos andre eller ude og spise på restaurant. Når vi er ude har vi nu altid en madpakke med til Mille, men hun forstår ikke at hun ikke må få det vi andre spiser og dette kan godt være svært/hårdt. Det der står på bordet er selvfølgelig meget mere spændende, selvom det i madpakken er noget hun rigtig godt kan lide. Det kan godt gi lidt “konflikter”, men det gode er, at hun efter meget kort tid glemmer det, og så går det nogenlude:) Vi har oplevet at besøg på restauranter også kan være lidt besværligt, fordi de ikke nøjagtigt ved, hvad er er i deres mad når man spørger dem. Så det kan være lidt af en udfordring at tage ud og spise.

Mit barn må ikke få alt det de andre må:

Jeg kan da godt få følelsen af, at det er synd for Mille, at hun ikke må få det som andre børn må få. At hun skal sidde med sit eget når de andre børn får noget andet. Hvis hun var ældre og forstod hvorfor hun ikke måtte få det, var det lidt noget andet. Jeg ved godt, at hun måske ikke ser det sådan, men tankerne har jeg stadig.

Man kan også godt føle sig lidt til “besvær”, fordi der skal tages specielt hensyn til vores datter, selvom jeg ved at sådan burde jeg ikke have det. Især i vuggestuen tænker jeg meget over det. Jeg har selv bagt kage, som de har til at ligge i fryseren i vuggestuen, så mille også kan få noget, hvis der pludselig er førdselsdag og de skal have kage osv. For sevfølgelig skal hun også kunne få noget.

Alt i alt er vi kommet godt igang, og der er jo ikke noget bedre end at have fået en så glad og tilpas datter, det er ret fantastisk. Men ingen tvivl om, at de sidste par måneder til tider har været rigtig hårde, så det er dejligt at være på den anden side og virkelig kan se at det går fremad og at hun nu udvikler sig så meget:)

Under kategorien sygdomme kan du finde mere fakta om mælkeallergi.

Interessante artikler:

1. Når man har et barn med mælkeallergi – tanker og følelser
2. Tips til bilturen sydpå med små børn på bagsædet
3. Nutella uden mælk

Hvad er mælkeallergi

Denne artikel omhandler meget kort fakta om mælkeallergi..

- Mælkeallergi udvikles typisk hos børn under 1 år, og det ses hos ca. 2 % af alle spædbørn i løbet af barnets første leveår. Dette betyder at mælkeallergi faktisk er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn.

- De fleste vokser fra mælkeallergi, faktisk kan 9 ud af 10 med denne allergitype tåle mælk igen når de er ca. 3år.  Halvdelen vokser allerede fra mælkeallergi indenfor det første leveår.

- Det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle.

- Symptomerne kommer typisk kort efter, at barnet har indtaget mælk, men nogle gange kan reaktionen også vise sig senere.

- Mælkeallergi kan vise sig ved f.eks. bø´rneeksem, diarre, opkastning, høfeber med symp. fra næse og øjne, nældefeber og astma.

- Mælkeallergi behandles med diæt, dvs. at barnet ikke må få mælk fra køer, geder og får. Dette gælder også for andre madvarer som indeholder mælk, dette må barnet ikke få.

- Barnet må gerne få en særlig modermælkserstatning samt modermælk.

- Man bør altid kun sætte et barn på mælkefri diæt efter aftale med læge.

(referance:  Pjece: Sundhedsstyrrelsen “Mælkeallergi – børn og mad” fra 2009)

Interessante artikler:

1. Hvad er trøske?
2. Børn og mælkeallergi
3. Hvad er kolik

Nogle mener, at appelsiner, kiwi og andre citrusfrugter kan være med til at give nogle børn en rød numse.  Den røde numse kommer af den syre, som findes i citrusfrugter.  Nogle siger dog, at man skal spise mange for at det betyder noget.

Appelsiner kan pga. syren sætte gang i maven og derfor skal man holde øje med en evt. rød babynumse. Syren kan også være med til at huden omkring munden giver gener.

Ofte har man hørt snak om appelsiner og rød babynumse.  Flere har erfaret at appelsiner, mandariner, clementiner osv., kan give rød babynumse.

Der er søgt efter flere informationer omkring dette emne, noget der kan fortælle/dokumentere, at der er noget om sagen mellem appelsin og rød numse. Dette har dog ikke kunnet lade sig gøre.  Du er meget velkommen til at kommentere dette indlæg og dele dine erfaringer og råd.

Interessante artikler:

1. Rød babynumse
2. Kost- Hvad bør du undgå at give dit barn
3. Betingelser for at I kan blive godkendt som adoptivforældrer

Det er hårdt og meget krævende at have et barn med kolik.  Det er hårdt at se sit barn græde, uden at man kan “hjælpe” det. Det kan tærre hårdt på et parforhold, fordi gråden er så konstant og krævende og man bliver så fortvivlet over ikke at kunne gøre noget. Ofte vælter det ind med masser af gode råd, og pludselig ved man hevrken ud eller ind.  Ofte begynder barnet at græde hen på eftermiddagen eller tidlig aften. Gråden er meget intens, og barnet kan blive helt rød i hovedet. Det er også meget typisk at barnet trækker benene op under sig. 

Hvis man har et barn som græder meget, er det altid en god ide at søge råd og vejledning ved sundhedsplejerske eller læge. Dette for også at udlukke at barn et lider af en anden sygdom.

Definition af kolik:  “Gråden skal forsætte mindst 3 timer pr dag, i mindst 3 dage om ugen, i mindst 3 måneder.”

Tilstanden har også navne som tremånederskolik og spædbarnskolik.  Dette skyldes, at gråden/kolikken, som regel går over når det lille barn er ca. 3 måneder.

Årsagen til kolik:

Der er ingen kendt årsag til kolik.

Behandling af kolik:

Der findes mange teorier og  mange husråd mod kolik, men der er desværre ingen entydig effektiv behandling. Selv om der ikke findes en entydig effektiv behanding vælger mange fortvivlede forældre aligevel at gå til forskellige “behandlere”, for at se om det kan hjælpe deres lille barn.  Nogle bruger mange penge på forskellige behandlinger, og nogle mener da også at det har en indvirkning på deres barn. Det er meget individuelt når du spørger forældre, som har prøvet dette, om hvorvidt behandling hjalp.

Det kan f.eks. være behandlinger:

1. Kiropraktik

2. Zoneterapi

3. Kranio sakral terapi

Nogle mener endvidere at sukkervand kan lindre smerter, så dette kan man også prøve at give sit barn. 

Nogle mener også at mylicon dråber kan hjælpe.

Interessante artikler:

1. Kost- Hvad bør du undgå at give dit barn
2. Mit barn har arp i hovedbunden, hvad gør jeg?
3. Hvad er trøske?

Det er helt alindeligt og naturligt at have ørevoks i ørrene.  Ørevoks er med til at beskytte ørerne mod snavs.  Ørevoks bevæger sig lige så stille ud af øret. Oftest generer ørevoks ikke, men nogle gange kan der danne sig ørepropper.

 Symptomer på ørepropper: Symptomer på ørepropper kan f.eks. være svimmelhed, nedsat hørelse, generende smerter i ørerne.

Behandling:

For det meste behøver man ingen behandling for øreproppen, men  nogle gange kan det være så generende og derfor nødvendigt at til lægen og få skyllet ørerne. Lægen kan enten lave en øresugning eller skylle ørerne fri for ørevoks/øreproppen.

Et godt råd: Stik aldrig en vatping ind i barnets øre for at fjerne eventuel ørevoks. Hvis du gør dette, risikerer du at skubbe ørevoksen endnu længere ind i øret. Fjern den ørevoks som sidder i udkanten af øret. Dette ka du f.eks. gøre med med snipen af en vaskeklud eller badehåndklædet.

Sørg altid for, hvis barnet føler sig generet og har smerter i forbindelse med øret, at søge læge for råd og vejledning og evnetuel behandling.

Interessante artikler:

1. Mæslinger
2. Røde hunde

Hvis du ønsker at forebygge, at dit barn får en “rød hale” handler det om at holde halen tør og ren, og samtidig skifte bleen ofte. En rigtig god ide er at lade barnet ligge uden ble, når du har mulighed for det.  Børn elsker at ligge uden tøj på, og huden har rigtig godt at lufttørring. Det handler ikke om at bruge alle slags cremer, salve, pudder osv. Skift bleen ofte, så barnet ikke ligger med en våd ble eller en ble med afføring i en længere periode. 

Når barnet har været i bad, eller du har skiftet en ble med afføring, sørg da for at vaske numsen helt ren og inden den ny ble sættes på, skal numsen være helt tør. Lufttørring er godt.

Hvis dit barn har fået en “rød hale” kan smørre stedet med zinksalve. Oplever du at det irriterede og røde hud bliver værre, og udslættet bliver væskefyldt, bør du kontakte lægen eller din sundhedsplejerske.

Interessante artikler:

1. Rød babynumse
2. Uge 27
3. Tegn på at dit barn er syg