Lækker chokoladekage uden æg og mælk.

Her får du opskriften på en lækker og nem chokoladekage, som ikke er tilsat hverken æg eller mælk. Opskriften er nem at gå til og kagen kan fryses og tages op efter behov.

Ingredienser:

- 3 dl sukker

- 4 dl mel

- 3 spsk kakao

- 3 tsk vanillesukker

- 3 tsk bagepulver

- 1 dl smeltet margarine (mælkefri- f.eks. becel eller nutana)

- 2 dl vand

Fremgangsmåde:

1. Alle de tørre ingredienser blandes sammen.

2. Vand og den smeltede margarine blandes sammen

3. Tilsæt vand/margarinen i skålen med de tørre ingredienser og rør godt

4. Hældes i en smurt form/ eller form med bagepapir (brug f.eks lille bradepande- til en stor bradepande laves dobbelt portion)

5. Bages i ovnen ca. 45-50 minutter ved 180 grader

Tip! Pyntes med glasur

Velbekomme

 

Author: admin

Share This Post On

4 Comments

  1. Puha, har lige bagt den, og lad mig sige det sådan: nu ved jeg hvorfor de fleste chokoladekager indeholder æg og mælk!

  2. Ej den smager jo direkte dårligt! Forstår ikk at I offentliggør sådan en opskrift..

  3. Hej Andreas! Det er vi kede af at høre, at din oplevelse med denne kage var så dårlig. Vi har derfor selv lige bagt den nu, og vi fik en god kage ud af det. Børnene kunne lide den, og det kunne vi også selv.
    Der er selvfølgelig en smagsforskel i forhold til almindelige chokoladekager med æg og mælk, men at sige, at den er direkte dårlig, det er vinu meget uenige i. Vores datter er mælke- og ægallergiker, og denne kage har vi bagt ved flere lejligheder, og folk har taget godt imod den.
    Men ærgeligt at din oplevelsevar så dårlig, det e da træls at høre.
    Mvh. Babylille

  4. Jeg har lige bagt denne kage. Da jeg er utrolig kræsen, frygtede jeg resultatet grundet kommentarerne, men den smager da kanon fint!? :) mums!

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>