Opskrift på kagekone til børnefødselsdagen

kagekone

Mangler du ideen  til børnefødselsdagen? Ved du ikke helt hvad du skal lave? Skal det ikke være for usundt-kageværk.  SÅ SE HER!!Lav din egen fine bolle kagekone, og pynt den med flormelis, sukker, flag, lys osv. En kagekone lavet af boller er en sjov måde at få en “kagemand” på, uden at det skal være alt for snasket og usundt.

 

Ud af denne portion får du ca.20-24 boller

Du skal bruge:

150 gram blødt bagemargarine

2 spsk sukker

3 dl. mælk

50 gram gær

ca. 400 gram hvedemel

1 tsk. salt

+ lidt mælk eller æg til pensling af bollerne

Fremgangsmåde:

1. Lun mælken, og kom smøret deri.

2. Rør gæren ud i mælke og smørmassen.

3. Tilsæt salt og sukker og derefter melet ( du kan holde lidt af melet tilbage, til når dejen skal æltes og rulles ud)

4. Ælt dejen godt. Vigtigt! For at bollerne skal blive luftige er det vigtigt dejen bliver æltet rigtig godt.

5. Stil dejen til hævning i ca.20-30 minutter.

6. Ælt dejen igen, og rul dejen ud i 20-24 boller.

7. Læg bollerne på bagepladen med lidt mellemrum (sættes så de formes som en kagekone. De skal sættes så de kan røre ved hinanden når de er hævet til størrelsen og de skal i ovnen)

8. Læg et viskestykke over og lad dem hæve i ca.20 min igen.

9. Boller er nu klar til at komme i ovnen, når de er penslet med lidt æg eller mælk

10. Bages ved 220grader i ca. 20min. Til bollerne er lysebrune.

Nu har du en alletiders kagekone til børnefødselsdagen. Du kan pynte kagekonen med farvet glasur, flag, lys osv. Det er kun fantasien der sætter grænser..

Rigtig god fødselsdag og go’ appetit :-)

Author: admin

Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>